Anger Management – behandling af vrede i psykoterapi

A

Om vrede og aggression

Psykoterapeut Magnus Rösing - ekspert i Anger Management og vredesbehandling i København
Psykoterapeut Magnus Rösing

1. Vredeshåndtering kan være en løsning for dig

Nu, da du befinder dig her på min hjemmeside om håndtering af vrede, er du ofte en mand, der kæmper med voldsom vrede i et parforhold. Men er du en kvinde, der enten selv kæmper med vrede eller kæmper med din partners vrede, kan du også læse videre her. Jeg vil senere tale lidt mere om forskellene mellem mandlig og kvindelig vrede. Men som sagt er du ofte en mand; du er her lige nu, fordi du måske har oplevet en vredesepisode for nylig. Den har været ubehagelig for dig, måske skamfuld, og det føles måske ekstra alvorligt for dig denne gang. Det har måske stået på i længere tid; din partner viser tegn på træthed fra den vrede, du eller I altid havner i sammen. Eller din partner viser stort ubehag over for din vrede, måske endda frygt? Uanset hvilke omstændigheder der har ført dig her til min side, er du her lige nu, fordi du ønsker en løsning, en ændring i dit liv, du ønsker at kunne gøre noget andet. Du er her for at søge hjælp. // Klik her for at læse mere om kunsten at søge hjælp.

2. Omstrukturér din vrede gennem vredeshåndtering

Jeg har i mange år haft terapiforløb med fokus på vredeshåndtering. Og min erfaring er, at man på relativt kort tid, måske i løbet af ti sessioner, kan opnå gode resultater, så du ikke ender i destruktiv vredesadfærd. Du vil opleve, at du får bedre kontrol over, hvad der sker inden i dig, før du udadreagerer din vrede. De personer, du ønsker at have tæt på dig, kan opleve din vrede som truende. Du bliver vel ikke vred uden grund? Men årsagen til din vrede forsvinder i dit vredesudbrud. Alt handler derefter om dit vredesudbrud og ikke om det, du ønsker at sige, det du vil formidle til en anden person – som ofte er en person, du har et vigtigt forhold til og holder meget af, ja elsker…

Den destruktive vrede er “upraktisk”

Det er ”upraktisk” med destruktiv vrede; den står i vejen og forhindrer dig i at vise, hvem du egentlig er dybt inde. Det vil jeg hjælpe dig med at komme i kontakt med. Hvordan vi forholder os til vores vrede, gælder for både mænd og kvinder, men vi udtrykker den forskelligt. Læse mere om upraktisk vrede i afsnit nr. 19.

Herunder vil jeg skrive om, hvordan du kan lære at tage kontrol over din vrede, men også om de forskellige aspekter af destruktiv vrede generelt. Jeg vil også berøre det, vi kalder indestængt eller tilbageholdt vrede.

 Skriv eller ring til mig

Det er lettest at komme i kontakt med mig via sms eller e-mail. Du kan få en tid inden for 1-2 uger. Hvis du er fleksibel med tider, er det lettere at finde en tid. Angiv gerne hvilke tidspunkter, der ikke er mulige eller hvornår du kan. Hvis du kun kan fra kl. 16.00, er det sværere. Jeg har ingen tider efter kl. 18.00 eller i weekenderne. Jeg får også aflysninger fra klienter, så du kan få en tid med kort varsel.

Send en sms til 29275352 eller en e-mail til mr@dynamisksamtale.dk, så svarer jeg inden for 24 timer i arbejdstiden.

Den tekst, jeg har skrevet om vrede og vredesbehandling, har sin baggrund i mange års erfaring med klienter i terapi, men også min egen terapi. Teksten er opdelt i afsnit fra 1 til 22, men hvert afsnit kan også læses selvstændigt. Du kan således springe rundt mellem de overskrifter, der vækker din interesse og virker meningsfulde for den situation, du befinder dig i nu. Men hele min tekst ønsker alligevel at præsentere et omfattende billede af, hvordan destruktiv vrede søger sin destruktive vej for at udtrykke sig selv, og også hvordan du samtidig er på flugt fra dig selv.

Men NB! Du kan ikke løse dine vredesproblemer ved blot at læse en tekst. Problemet opstår i relationer og bør også løses i en relation med en anden person. Din vrede afspejler, hvor udfordrende det kan være at være sammen – det gælder for os alle.

Men hvad er vrede?

3. Vrede er positivt – men udadreagerende er den det ikke.

Her taler vi om, at vreden er en positiv kraft inden i dig. Den kommer med en besked til dig. Den lærer dig kunsten at sige Nej!

 Da jeg selv gik i terapi for en del år siden, oplevede jeg, at det at få kontakt med min egen vrede og aggression var den store forandring inden i mig. Det føltes som om, jeg havde udviklet en ny evne til at sige fra og kunne sige nej! Jeg kunne tydeligere markere, både for mig selv og andre, når en grænse var nået, og når jeg følte, at min personlighed blev krænket, at der var noget, som  var vigtigt for mig, og som jeg ikke kunne acceptere.

Som en betydningsfuld ny evne oplevede jeg nu, at jeg kunne sige:

  • Dette er uretfærdigt.
  • Jeg accepterer det ikke.
  • Jeg behøver ikke forholde mig til dette.

 

Vredens kraft

”At opleve vrede og aggression inde i sig er der ikke noget galt med. Den som tillader vrede hos sig selv og hos andre viser, at livet endnu kan forandres. Vreden i sig er håbefuld.” Citat fra Verena Kast fra bogen ”Vredens Kraft

Desværre har mange ikke kontakt med deres aggression og vrede. Den lever sit eget usynlige liv, og det er et problem.

Når du for eksempel bliver meget vred og skælder ud på din partner eller dit barn, viser det sig næsten altid, at du ikke er i kontakt med din vrede. Du har ikke kontrol over den. Det er mere som om vreden har kontrol over dig og har taget styringen over dine handlinger. Men det er muligt at komme i kontakt med din vrede og få oplevelsen af at kunne regulere den. Den skal ikke forsvinde, for den kommer med en besked til dig. Men du har i øjeblikket ikke evnen til at være i den. Du kan kun udtrykke den i vrede, og du mangler evnen til at modtage budskabet fra din vrede.

– Hvad vil din vrede gerne fortælle dig?

De fleste klienter, som søger behandling af vrede, oplever skyld og skam i forhold til deres vrede. At det forholder sig sådan, kan faktisk være positivt for behandlingsresultatet.

Vrede og aggression er at give sig selv ret til at sætte en grænse i forhold til sig selv og i forhold til andre. Vreden kan forandre en fastlåst situation. Mange, der vælger at starte et terapeutisk forløb, oplever, at de ikke har denne evne til grænsesætning mellem dem selv og den anden*.

4. Den udadvendte vrede kontra den uforløste vrede

Jeg viser her, at begge typer af vrede er problematiske, den første ser vi ofte hos mænd, den anden hos kvinder.

  • Udadvendt vrede: At rette sin vrede og aggression mod f.eks. sin partner er ikke en effektiv måde at løse en konflikt på. Det er snarere uhensigtsmæssigt.
  • Indestængt vrede: At aldrig tillade sig selv at føle aggression kan også betyde, at den er så forbudt, at den aldrig tillades at få udtryk, måske slutter mest i en følelse af irritation. Eller afmagt!
  • I den indestængte eller den uforløste vrede er det svært, næsten forbudt, at sige fra eller at føle aggression mod nogen. Kvinder, der oftere end mænd tager ansvar for at opretholde tætte sociale relationer, kan ofte genkende sig selv i dette.

Men begge typer vrede er problematiske. Den udadreagerende rammer dem, du ønsker at have et forhold til.

Du risikerer, at de bliver:

  • Bange for dig
  • Trækker sig væk fra dig
  • Bliver usikre på, om de betyder noget for dig
  • Din vrede kan få dem til at sætte spørgsmålstegn ved jeres
  • Mister respekten for dig.

Den uforløste, indestængte vrede, rammer mest dig selv.

Den får dig til at føle:

  • Tab af selvværd
  • Afmagt
  • Stress
  • Emotionel kulde
  • Tomhed
  • Handlingslammelse

Men alle mennesker udsættes på et tidspunkt for ting som:

  • – Uretfærdig behandling
  • – Magtesløshed, når de ikke bliver forstået
  • – Situationer, hvor de føler, at de ikke er værdifulde for den anden
  • – Respektløs tale
  • – At blive misforstået
  • – Ren krænkelse
  • – At blive overset eller ignoreret

Dette kan ske på arbejdet, derhjemme (også af dine børn!).

5. Dårlig behandling bør vække aggression

Vi ser her på kunsten at give sig selv retten til at sige fra

Bliver man dårligt behandlet, bør det vække aggression, men en kontrolleret aggression, som giver dig en oplevelse af retten til at sige fra, og at det er rimeligt at gøre det i netop denne situation.

Hvis du oplever, at du ikke har denne evne, ved jeg af egen erfaring, at man kan lære at få kontakt med denne. Og når det sker, ofte gennem dit terapeutiske arbejde, er det et meget omvæltende øjeblik for dig.”

6. At være i den svære følelse

Her ser vi på, hvordan vreden synes at fungere inden i dig som din eneste mulighed for at komme ud af en svær følelse.

Den udadvendte vrede er en reaktion på en anden følelse, som det er meget sværere for dig at være i, end vreden. Din vrede har som funktion at tage dig ud af denne følelse eller affekt indeni dig. Hvis du tillader dig selv at mærke efter lige inden du bliver meget vred eller irriteret, især over de personer, som du står meget nær, vil du  mærke et ubehag, en uro, og at din krop går ind i en slags kamp-flugt-tilstand.

Du oplever, at personen, du bliver vred på:

  • Kommer ind under huden på dig
  • Får dig til at føle dig magtesløs
  • Får dig til at opleve, at du lige nu udsættes for uretfærdighed
  • Får dig til at opleve spænding i din krop, der gør dig klar til kamp
  • Har eneansvar for, at du bliver så vred
  • Får den kærlighed, du ellers føler, til at tage en pause indeni dig, og du kan føle næsten had.

Vrede begynder altid i kroppen, men det er ikke sikkert, at du lægger mærke til det. Det vil jeg gerne hjælpe dig med. Jeg skriver mere om dette herunder.

I vores terapiforløb forsøger du og jeg at undersøge, hvad det er, der gør din aggression så svær for dig at håndtere og være i.”

7. Du er eksperten på dig selv

Hvor vigtigt dit eget initiativ er i terapiprocessen.

Du skal forestille dig, at vi går frem som et team, du og jeg sammen. Jeg forstår, at det måske ikke er helt let for dig at tale om det, der kan være modstand, ja skam. Men når du, ligesom mange andre før dig, opdager, at vi arbejder meget undersøgende og struktureret, vil du opleve, at vi står side om side og sammen forsøger at forstå din situation. Hvad sker der, når vreden overtager dig? Men det er vigtigt at indse, at du har et eget ansvar for processen. Og du er altid eksperten på dig selv

8. Udadvendt vrede kan aldrig fordybe en relation.

Vredesbehandling kan støtte dig i at være i konflikten i stedet for at undgå den.

I en udadvendt vrede undgår du selve konflikten; du distraherer den snarere. Der er en potentiel indsigtsfuld samtale med din partner, som du undgår gennem din vrede. Konflikten og håndteringen af vreden er jeres mulighed for at fordybe jeres forhold, en mulighed for at udvikle jer i jeres forhold. Den udadvendte vrede mindsker denne mulighed. Den udadvendte vrede fokuserer kun på at forsvare en såret, infantil del indeni dig. Men dette forsvar er kortsigtet og sker oftest i det ubevidste.

I min vredesbehandling er det muligt at flytte denne sårede og sårbare del, så den bliver mere synlig for dig og dermed mere håndterbar. Det vil jeg gerne hjælpe dig med.”

9. Vredeshåndtering I hvilke situationer opstår din vrede?

Her vil jeg gerne have dig til at tænke over, hvordan den konkrete situation ser ud, når du bliver vred.

Når du søger behandling for din vrede, vil vi gå direkte til sagens kerne. Sammen og nysgerrigt undersøger vi de situationer i dagligdagen, hvor din vrede viser sig for dig.

I de fleste tilfælde opstår den udadvendte vrede i de nære relationer, i ægteskabet eller med din partner. Ofte er det under en samtale mellem jer, der udløser vreden. Hvis det er tilfældet for dig, hvordan ser disse konkrete situationer så ud – kan du give et eksempel? Det kan være svært at huske, og når man gør det, kan det være overraskende, hvor banale disse situationer kan være.

  • – Hvorfor tømmer du aldrig opvaskemaskinen?
  • – Du rydder aldrig op efter dig selv!

Nogle siger, at de aldrig bliver vrede på arbejdet, men kan blive det, når de kommer hjem. Hvordan er det for dig?

Irriterer dine børn dig, og vækker de vrede?

Tager du konflikter med dig hjem fra arbejdet, som så resulterer i udadvendt vrede overfor dem derhjemme?

Hvordan reagerer du i trafikken?

10. Er mænds og kvinders vrede forskellig?

Her stiller jeg spørgsmål om forskellene i mænds og kvinders vrede.

Som kvinde kan du opleve stor skam i forhold til den vrede, du mærker indeni dig. Den kan få dig til at trække dig tilbage med skyldfølelse, hvis du nogensinde udtrykker den. Denne skam og skyld kan fylde så meget, at den får dig til at undgå de spørgsmål, din vrede stiller dig:

  • – Er jeg ærlig over for mig selv?
  • – Mangler jeg evnen til at vise mine behov i min relation?
  • – Tager jeg ansvar for min egen relation til min partner?
  •  

Det er som om, du oplever, at det hviler på dig, at forholdet er intakt og velfungerende. Ja, kærligt og intimt.

Min erfaring er at mænds vrede ikke står i samme modstrid med den nære relation, som den kan gøre for en kvinde. Det er som om en kvindes vrede er mere forbudt og urimelig for hende at have.

Måske forholder det sig også sådan, at en kvinde har større behov for omsorg og nærhed af sin partner, når hun oplever sin egen udadvendte vrede. Det forholder sig nok ikke på samme måde for manden. Han har nok brug for det, men er ikke altid i stand til at modtage det.

Mandens vrede kan opleves som en del af hans identitet, og det kan være svært at give slip på den for at kunne erkende en sårbar side af sig selv. Det er som om han hellere vil opgive sit forhold til sin partner og børn, end han vil give slip på sin udadreagerende vrede. Men er det virkelig det, han vil?

11. Det begynder altid i kroppen

Al udadvendt vrede forudgås af en kropsfornemmelse, en spænding i kroppen, pulsen stiger – men kan du registrere det? Lær hvordan!

Al udadvendt vrede forudgås af en kropsfornemmelse, en spænding i kroppen, pulsen der stiger, et tryk eller pres i halsen, nakken, skuldrene, brystet eller maven, en uro, der kan være som en mildere form for angst. Din krop reagerer ved at ville komme ud af denne anspændte tilstand.

Men har du lagt mærke til, hvad der sker indeni dig? Har du bemærket noget overhovedet?

Sammen vil du og jeg forsøge at øge opmærksomheden omkring, hvad der sker i din krop.

Det er en vigtig del af vredeshåndteringen, at du efterhånden skal blive mere opmærksom på disse følelser og fysiske reaktioner.”

12. Hvis følelser kunne tale?

Her forsøger jeg at hjælpe dig med at sætte ord og begreber på de følelser, du befinder dig i lige inden den udadvendte vrede opstår indeni dig.

Når en mand skændes med sin partner, kan han opleve at føle sig krænket. Han føler sig bombardet med ord, og han føler sig mere og mere nedbrudt, som om han mister følelsen af at være værdifuld. Ja, uelsket.

Han kan føle sig:

  • Krænket
  • Trist
  • Uretfærdigt behandlet
  • Presset op i en krog
  • Ikke respekteret
  • Er forholdet ved at gå i opløsning? (hun på vej væk fra mig?)
  • Som et lille barn, der står over for en dømmende voksen
  • Tab af selvværd

(Disse følelser kan selvfølgelig også opleves af en kvinde, men præmisserne bagved er ofte anderledes end for en mand.)

Mange, der kommer i behandling for vrede, er ikke bevidste over, hvad der foregår inden i dem. Du kan have bemærket en fysisk reaktion inden i dig, men den giver dig et ubehag, der er så stort, at det er umuligt for dig at med ord forklare, hvad du mærker og oplever. Du spræller som en fisk i et net og prøver på alle måder at komme ud af det. I den udadvendte vrede får du en illusion om, at det er lykkedes for dig, mere om dette her neden.)

I vredeshåndtering forsøger vi at give ord og struktur til disse reaktioner. Målet er, at du skal mærke mere og være i stand til at beskrive med ord, hvad der sker indeni dig. Du skal blive herre i dit eget hus. I din udadvendte vrede er du det ikke.

Jeg vil gerne hjælpe dig med at få en følelse af kontrol over dig selv igen. Og kunne udtrykke det med ord. Dette er vigtigt, så du kan vise, hvem du er, både for dig selv og den anden, din partner.”

13. Fra 0 til 100

Hvor længe er du i din vrede?

Her bemærker vi, hvor længe din udadvendte vrede har fat i dig. Er det 10 sekunder eller en dag?

Mange beskriver deres vredesreaktion som om den går fra nul til hundrede. Når du kommer til vredeshåndtering, spørger jeg dig:

– Hvordan ser du på din vredesreaktion, hvordan oplever du at være i din vrede?

Mange svarer her, at de faktisk først oplever den, når de kommer ud af den. Og så kan vi spørge:

– Hvor længe tror du, at du har været i vreden? – hvor lang tid tager det, før du bemærker, at du er ude af din vrede?

Nogen svarer 10 sekunder. En anden kan sige, at det kan tage betydeligt længere tid. Sandheden er nok, at den vrede, vi taler om her, varer mindre end en time. Så “vågner du op”.”

14. Opvågningen

Hvornår mærker du, at du ikke er vred længere? Det kan beskrives som en “opvågning fra vreden”.

At komme ud af sin vrede kan opleves som en form for “opvågning” for mange. En slags opvågning fra vreden. Det kan være et meget ubehageligt øjeblik. Når vredesreaktionen er ovre, kan man opleve skam og skyld.

Ubehaget bliver ikke mindre, hvis du ikke husker dine udadvendte handlinger. Mange beskriver det som vrede og blackout samtidig.

 

15. Vrede i hverdagen

Et eksempel på en hverdagssituation, der udløser udadreagerende vrede

Hvad sker, inden du bliver vred?

Her giver jeg dig et meget konkret og hverdagsnært eksempel med et par i deres hjem, hvis samtale eskalerer til udadreagerende vrede mellem dem. Jeg forsøger at beskrive de følelser og tanker, der løber igennem dem, når de er under stort pres fra deres partner. Disse følelser og tanker kan være mere eller mindre bevidste for dem.

Årsagen til skænderiet er ofte noget meget hverdagsagtigt.

  • – Hvorfor tømmer du ikke opvaskemaskinen, når du ser, at den er færdig??
  • – Du taler ikke til vores søn på en måde, jeg kan acceptere.
  • – Du bliver irriteret og vred, når vi begge er i køkkenet!?
  • – Du går bare din vej, når jeg gerne vil tale med dig om noget vigtigt.

Bevidst, på visse steder i min tekst, prøver jeg at opretholde en vis uklarhed om, hvem af parret, der føler og oplever hvad.

  • Det kan begynde som en almindelig samtale med din partner i jeres køkken, måske er der børn i nærheden? I er uenige om noget, noget misforstås, og I kan ikke slippe ud af den stigende irritation imellem jer… Følelserne eskalerer, en af jer hæver stemmen og rejser sig op, og bebrejdelserne, der kommer ud af dig, bliver mere og mere krænkende. Du mindes måske de fornærmelser, du tidligere har været udsat for?
  • Ofte er det manden, der nu oplever, at han udsættes for en kanonade af bebrejdelser, krav og tidligere fejltrin. Mange mænd vidner nu om, at de ikke kan forholde sig til det, deres partner nu udsætter ham for. Det kan være krav om ord og følelser fra ham, men der kommer ingen ord. Det er meget frustrerende.
  • Magtesløsheden stiger…
  • På hendes side husker hun alt, klart og tydeligt. Men det føles som om, han blot lukker sig inde i sig selv, trækker sig væk. Hun kan ikke udholde hans mørke blik. Kan han ikke sige noget, der viser ømhed for mig? Han vil ikke engang forsøge at forstå, hvordan jeg har det! Og hver gang han åbner munden, er ordene bare hårde og ondskabsfulde. Følelsen af afmagt stiger.
  • Han kan også forblive helt tavs, som om han har fået et blackout, udløst af det pres, han befinder sig under – og måske er dette værst for den udadreagerende vrede, der nu er på vej.
  • Han trækker sig ind i sig selv og føler sig krænket netop på grund af denne flodbølge af beskyldninger.

 

Han kan få følelser som:

  • Hvad vil hun have, jeg skal sige?
  • Det er fuldstændig umuligt at finde rundt i alt det, der kommer ud af hende lige nu.
  • Hun kan ikke forstå mig, uanset hvad jeg siger.
  • Hun anklager mig, men det passer ikke…
  • Betyder jeg overhovedet noget for hende lige nu? Vil hun af med mig?

Nogen forlader måske rummet, kan ikke længere klare at være i vredessituationen, og for den, der bliver tilbage, kan det opleves som meget frustrerende, næsten som om man bliver forladt. Du går efter, du kan ikke finde dig i dette… du føler dig presset op i en krog af den anden, så din vrede inden i dig føles som en ukendt kraft, der nu begynder at tage fat i dig.

I den udadreagerende vrede kan du reagere ved at slå, sparke til en skabslåge eller en dør. Måske slår du din hånd ind i en væg. Du ødelægger ting og kan også skade dig selv. Forskellen mellem at kaste en pude ind i en væg og din mobiltelefon viser, hvor meget din vrede kan trække dig uden for dig selv.

Begge parter kan befinde sig i et aggressionstemperament eller den ene af jer kan overtage vredesaffekten, og den anden kan så forblive tavs og opgivende.

18. Et vredt menneske er et sårbart menneske

Et vredt menneske, er dette ikke også et sårbart menneske?

Et aggressivt og udadreagerende menneske forsøger at beskytte sig mod at møde en sårbarhed inde i sig selv. Vreden fungerer her som en mur mellem to mennesker. Den står i vejen for at møde den anden, den, som du egentlig gerne vil komme tæt på (elske). Denne mur som vreden er, forhindrer dig dog også i at møde dig selv. Forhindrer dig i at møde din sårbarhed af frygt for, at sårbarheden er en svaghed inde i dig. Og denne svaghed, kan du ikke være i, så vil du hellere fyldes af den forløsende energi, som vreden kan give dig. Vreden tilbyder et øjebliks lettelse, men den forhindrer dig i at skabe varige forhold, den støder mennesker bort. 

Vreden giver et positivt energikick, den styrker din selvfølelse og holder utilstrækkeligheden inde i dig nede – men den løser ikke en konflikt.

19. Udadreagerende vrede er upraktisk!

Men vrede er også ”upraktisk”. Når du bliver vred og udadreagerende, vil alt fokus være på din vrede og ikke på det, der gør dig vred. Måske er din vrede rimelig, men den voldsomme måde du udtrykker din vrede på, kan være urimelig. Den kan skabe angst og forhindre en åben og konstruktiv samtale.

Al fokus bliver på din vredesreaktion og ikke på det, du har på hjertet, vredesudbruddet forstyrrer kommunikationen – det er upraktisk.

Når du kommer til min vredeshåndteringsterapi, vil vi undersøge, dels hvordan din vrede manifesterer sig – vi går den grundigt igennem sammen – dels ser vi på hvilke følelser, der potentielt kan ligge bag din vrede. Hvad er det egentlig, der sker inden i dig? Som jeg tidligere har nævnt, begynder det med en kropslig reaktion. Den kan være skjult, ubevidst for dig. Men når du og jeg taler om den sammen, vil du gradvist blive mere opmærksom på den, forstå den, og være i stand til at sætte ord på den. Du vil få oplevelsen af, at du styrer den, i stedet for at den styrer dig.

20. Vredens oprindelsessted – det bliver i familien?

Opvækstbetingelserne er vigtige for den måde, du lærer at reagere og udtrykke dine følelser på. Det kan være, at du kommer fra en familie, hvor vrede er almindelig, nærmest en måde at være sammen på! Måske endda den eneste måde at være sammen på? Søgte du f.eks. som barn omsorg og trøst, blev det måske ikke accepteret. Måske blev det endda opfattet som en svaghed. Men barnet har også brug for at blive set i sin vrede, barnet har brug for, at de voksne rummer, tillader og ikke afviser vreden, når den er allerstørst.

Hvis du som barn har været udsat for en vred forælder, kan du derved selv have lært at være udadreagerende. Det modsatte kan også være tilfældet, at de aggressive følelser kan blive meget forbudte. Denne indestængte vrede kan være lammende og fuld af skyldfølelse eller endda skam.

I vredesterapien vil vi arbejde med det, du kommer fra. Det barn, du var i din barndom, vil vi finde i den voksne, du er i dag. Vi vil arbejde med din måde at reagere på, hvordan du handler, hvad du føler, og vi vil undersøge hvilken måde, du indgår relationer på.

21. Aggressionens positive kraft

Når jeg her skriver om, at vrede og aggression kan være en positiv kraft, kan det måske lyde overraskende for mange. 

Men jeg tror, der findes en positiv aggression, som kan være til stede i kroppen gennem hele dagen, i mødet med andre mennesker. Den der har adgang til denne vrede eller aggression, har også adgang til et helt og fuldt følelsesregister, til et helt og fuldt følelsesliv. At have adgang til et fuldt følelsesregister betyder, at man ikke identificerer sig med en bestemt følelse, men er i stand til at rumme og tillade alle mulige følelser: glæde, ked ad det hed, eufori, håbløshed, seksuel lyst, at være til stede. Forskellige følelser skal have lov til at komme og gå – også de, som synes at være meget besværlige, ubehagelige, påtrængende og forbudte. Først da kan du også mærke sand glæde, ømhed og, kærlighed – og er det ikke der, du altid har lyst at være?


Min personlige erfaring, men også mit lange professionelle virke har lært mig, at den, som gennem terapeutisk arbejde har fået kontakt til dette fulde følelsesregister; den, der er blevet i stand til at føle forskellen fra den hen var, til den hen nu er blevet og kan føle et tydeligt berettiget “Nej, det her vil jeg ikke, det går jeg ikke med til” -“og det har jeg ret til at mene!” Og som er i stand til at vise dette sammen med ro, indre fred og uden modstand, mistillid, had og forvirring mod den anden, men med styrke og beslutsomhed. Den vil føle en stor lettelse! 

Sammenfatning, kort om vrede

  • Du skal ikke holde op med at være vred, men lære dig at få kontakt med følelsen.
  • Vrede kan være så stærk en følelse, at vi kan tvinges til at placere den udenfor os selv, for at holde den ud. Det er det, vi kalder et vredesudbrud.
  • Mange lægger låg på vreden og deres aggression, det er ærgerligt. Tillad dig at være nysgerrig omkring din vrede og aggression. Hvad fortæller den dig lige nu? ”Jeg ser, at jeg befinder mig i en urimelig situation, jeg burde kunne sige fra (være vred) lige nu, men jeg er det ikke. Hvorfor?”
  • Det modsatte kan også gøre sig gældende: du oplever, at en situation er urimelig. F.eks. råber du af din kæreste, men måske mærker du først vreden bagefter. Du ”vågner op” fra din udadreagerende vrede. Måske med følelsen af skam og skyld?
  • Den udadreagerende vrede er en reaktion på andre svære følelser, som er mere ubehagelige at befinde sig i end selve vredesreaktionen. Disse følelser kan være utilstrækkelighed, angst, oplevelse af uretfærdighed, håbløshed, sorg og ked-af-det-hed.
  • At kunne kontrollere vrede er en dyd i vores samfund. Men er det altid en god idé?
  • Vrede er i alle dens former et udtryk for, hvem vi er. Hvordan vi forholder os til os selv. Og vores nærmeste. Men også alle andre, som vi møder.
  • Vreden er “upraktisk”. Den, der er vred og udadreagerende, bliver vred over noget, som hen ønsker skulle være anderledes. Men det, han egentlig vil forandre,eks. en uretfærdighed, får ingen fokus, fordi vreden tiltrækker sig al opmærksomhed.
  • En vred person er helt nøgen. Hen viser lige nu sandheden om sig selv. Men vreden fortæller ikke nødvendigvis sandheden om dem hen er vred på.
  • For nogen er vredesudbrud kun mulig, hvis man har evnen til at placere den udenfor sig selv, ikke involvere sig i den. Men dem vreden går ud over bliver involverede.
  • Tag ansvar for din vrede, og gør dig selv delagtig i den.
  • Til den der har svært ved at føle vrede og opleve vredens stærke grænsesættende kraft inden i sig: tag ansvar for din vrede, og gør dig selv delagtig i den.
  • Man ser ofte, at den person, der har denne udadreagerende vrede, føler skyld eller skam bagefter. Kontrasten mellem den nyligt så eruptive, vrede person og den nu så angerfulde person, kunne ikke være større.
  • Kan din vrede være en måde for dig at undgå følelser af skam? Men skammen indhenter dig efter vredesudbruddet.
  • Det er den ustyrlige del af den udadreagerende vrede, som opleves, når man kommer ud af den, der føles skamfuld. Man opdager derefter, at man har befundet sig i en skamløs tilstand – for skam opstår, når man opdager sin skamløshed.
  • Er du vredesintolerant? Reagerer du negativt over for alle former for udadvendt vrede? Din partner er i stærk affekt, vred; vedkommende hæver stemmen og gestikulerer med armene. Er du helt sikker på, at konsensus mellem jer to er, at dette ikke bør være tilladt? Og at det er en god idé, at det ikke bør være tilladt mellem jer?
  • Men vreden vil også ændre den anden, måske siger vreden: “Hvis du bare føjer dig efter mig, behøver jeg ikke være så vred længere.” Er din vrede dit ansvar eller den andens?
  • Måske udtrykker du “et selv” i din udadreagerende vrede, men det er uklart, hvilket selv du viser frem – både for dig selv og den anden. Lær at omdanne din vrede til en tydeligere manifestation af “dit selv” – hvem du er. Både for dig selv og den anden.
  • I den udadreagerende vrede, der er mellem jer, tager kærligheden en pause, og den kan tage en pause, fordi I med stor tryghed stoler på hinanden og på, at kærligheden vil vende tilbage igen måske med fornyet styrke og ikke mindst – modenhed. Er det sådan for jer?

Hvis du vil lære at tage din vrede på dig, mærke efter og blive bedre til at sætte grænser, kan et Anger Management forløb med psykoterapi hjælpe dig.

Du kan skrive eller ringe til mig på telefon 2927 5352. Send gerne en sms eller læg en besked på min telefonsvarer, så ringer/skriver jeg tilbage.

Du kan også sende e-mail på mr@dynamisksamtale.dk

Læs også: